Om Domaine du Tunnel &
Saint-Joseph-appellationen & St.-Péray & hvid
rhône på marsanne og rousanne
Domained du Tunnel blev etableret i 1994 af Stéphane Robert, der
dengang var blot 24 år. Stéphane kom fra en stilling hos
den velansete Saint-Joseph-producent Jean Louis Grippat. Domænet
har i dag gode parceller i Cornas, Saint-Joseph og St.-Péray.
St-Péray er en lidt overset appellation, men jeg husker tydeligt
at få skældt ørene fulde for at ville gå
direkte til den røde Cornas, da jeg engang var forbi Alain Voge,
den pensionerede rugbyspiller og Cornas-producent. Det skal siges, at
vi forstyrrede i hans middagspause og et eller andet var måske
tidligere gået galt i vinmarkerne, for han var godt nok en
hidsigprop. Belærte os om, at når vi var fra Skandinavien,
ja så spiste man fisk og så drak man altså ikke
Cornas. Skyllede demonstrativt smageglassene i moden Viellies
Fotaines-cuvéen, før han insisterede på, at vi
smagte hans hvide St-Péray. Det var måske ikke den bedste
introduktion til mikro-appellationens hvide vine. Men Stéphanes
udgave er noget af det bedste, jeg har smagt, selv om jeg generelt har
det vanskeligt med de hvide rhône-vine (i hvert fald hvis de
primært er på marsanne og rousanne). Hvor de røde
fremstår syrerige og faste, fremstår de hvide helt
anderledes syrefattige og af og til fede og opulente. En diametral
modsætning til de syrerige, spændstige hvide
østrigske vine, jeg værdsætter. Gastronomisk har jeg
oplevet et rigtig godt match på hvid nordlig rhône. Det var
hos Matthieu Vianney i Lyon -- hvor der blev serveret en
råmarineret laks med dressing på blandede urter og markant
brændte nødder og bitre salater -- en hvid, tung
crozes-hermitage med kraftig fadlagring i glasset. I feltet mellem den
ekstremt fede og rå fisk, de brændte toner fra
nødderne og de florale og krydrede elementer og den hvide,
tørre, fede, syrefattige Crozes-Hermitage på marsanne og
rousanne opstod der en hellig alliance. Men ellers er der langt mellem
snapsene, synes jeg. Men det er en digression.
Om Domaine du Tunnel & Stépahne Robert
Som sagt -- Domaine du Tunnel er stiftet i 1994 af Stéphane
Robert, som tidligere arbejde for Grippat. Det er her i den sydlige del
af Saint-Joseph-appellationen, at Domaine du Tunnels vinstokke findes
-- i selve den oprindelige appellations epicentrum omkring statuen af
Saint-Joseph (ved Tournon, over for Tain l'Hermitage). Visse af
vinstokkene er omtrent 80 år gamle, og der produceres fra tre
forskellige, men alle velliggende parceller. Vinen lagres på 3-4
år gamle fade -- ingen ny eg hos Domaine du Tunnel.
På Domane du Tunnel tappes der én rød
og én og hvid Saint-Joseph. Der produceres altså ikke
nogen specialcuvée -- og det er et approach, jeg bryder mig om.
Ingen Parker-cuvée, der skal trække højre ratings
-- ét domæne én vin. Det forstås, at
Stéphanes vin så ikke ligger i top hos Parker, men scorer
mere middelmådige points, men ofte får en pæn omtale.
Princippet om ikke at producere specialcuvéer leder leder ofte
til mere balancerede vine. Hvis den kraftigste most ryger i
prestige-cuvéen kan basis-cuvéen godt mangle lidt rygrad
og lagringspotentiale. Omvendt kan prestige-cuvéen godt blive
lidt gumpetung, alkoholpræget og med manglende primærfrugt.
Det princip praktiseres ofte af Jean Delobre, hvis Domaine
des Sept Lunes -- ligeledes Saint-Joseph, jeg smagte med velbehag
for lidt tid siden.
Smagenote på Saint-Joseph 2005 fra Domaine du Tunnel
Proppen af -- blomme og fortættet brombær + sød
tobak. Mørk, kraftig (farve- såvel som duftmæssigt),
grænsende til oversøisk (i næsen) --
overekstraheret? Grape, kernet, tør, middellang eftersmag --
viol, glyceri, bitter chokolade, ok saftpræg, tung Saint-Joseph.
Dekanteres. Efter en time på karaffel markant mere elegant
næse med flot let parfumeret (på den gode måde)
syrahkarakter -- viol, peber, kødfuld frugt, drueskind, kerner
-- saft. Markant bedre balance findes også i smagen. Sammen med
mad -- 30-timers okseklump, glaseret i rødvinssauce med
enebær -- intens, flot & elegant vin, der har alderen for sig.
