Opskrift helstegt kalvefilet (a la chateaubriand),
efterårskompot & sauce bordelaise
Lidt om kalvefilet
Kalvefileten er nok en af de møreste udskæringer --
på linje med oksemørbrad -- man kan forestille sig. Det
betaler sig derfor at være omhyggelig med temperaturstyringen,
så det fine kød ikke ender med at blive tørt. En
god metode er at kombinere bruning, intervalstegning og pochering. Jeg
havde fået fingrene i en hel kalvefilet med sener og inderfilet.
Det ukurante kød røg i suppegryden sammen med urter og en
god sjat oksefond (kogt på okseskank). Den miderste del af
kalvefileten, det bedste stykke, hvad man kunne kalde
chateaubriand-udskæringen (opkaldt efter den franske forfatter,
diplomat og politiker, Chateaubraind, som efter sigende satte voldsomt
pris på netop denne udskæring), tilberedte jeg hel og skar
efter tilberedning i medallioner/tykke, saftige røde skiver.
Stegning af kalvefilet -- hel el. som chateaubriand
Gourmetsaltning med ca. 2 gram salt per kilo kød kan anbefales i
2-6 timer inden tilberedning. Kalvefileten tempereres til
køkkentemperatur og brunes i en anelse fedtstof, der kan klare
høj varme uden at branke -- fx andefedt, oksefedt eller
smør. Brun ved god varme fileten på samtlige side,
så der dannes en begyndende stegeskorpe. Kom gerne et par
timiankviste ved. Krydr med peber -- af en god aromatisk kvalitet -- fx
Penja, Keralapeber. Lad hvile uindpakket på spækbræt
i godt 20 minutter og overfør efterfølgende til
pocheringsgryde -- med en pocheringslage på fx okskefond, urter
og rødvin, som senere reduceres kraftigt ned til base for saucen
(sauce bordelaise). Pocher ved 60-65 grader 5-7 minutter per side og
indlæg hviletid i mellem. Fx 20 minutter uinddækket og 20
minutter indpakket i staniol. Jeg er ikke meget for at bruge
stegetermometer i en chateaubriandudskæring af kalvefilet, fordi
det åbner for saftspild, og det er en skam. Jeg plejer derfor at
mærke på kødet, hvor meget "spænding" der er.
Jo blødere, desto rødere. Kalvefileten, der ses
på billede, vejede vel omkring 250 gram, vil jeg tro. Og den fik
flere intervaller -- både med stegning, pochering og hvile. Det
er en øvelsessag. Hvis du ikke har mod på det, kan der
indsættes stegetermometer, eller kalvefileten kan langtidssteges
efter bruning -- fx 10 timer ved 56-8 grader.
Ved bedre okseudskæringer, fx oksefilet, tyndstegsfilet, osv --
plejer man at angive følgende anbefalede
kernetemperaturintervaller: Meget rød: 50-55 grader. Rød:
60-65 grader; rød til rosa: 65- 68; Gennemstegt: over 68 -- jeg
vil tro, temperaturerne dækker meget godt for kalvefilet
også.
Tilbehør til helstegt kalvefilet -- grøntsager
Jeg lavede en efterårskompot på portobellosvampe, tern af
persillerod, tern af gulerod -- derudover et par hele fed
hvidløg, der stegte med, men ikke blev spist & godt med
frisk timian. Elementerne, svampe, persillerod, gulerod blev stegt
separat for at opnå den bedste kombination af sprødhed og
mørhed. Blandede kort før serveringen og opvarmedes --
slutteligt blev der tilføjet en god portion fint
rødløg, finthakket bredbladet persille og et godt vred
groftkværnet sort peber. Simpelt, sæsonbaseret
tilbehør til kalvefilet, som fungerede fint -- dannede fin
rygrad uden på nogen måde at blive for dominerende.
Tilbehør til helstegt kalvefilet -- sauce bordelaise
Sauce bordelaisen er en af de mest klassiske franske saucer. Den kan
varieres i det uendelige -- men basalt set må rødvin og
okse- eller kalvefond indgå -- traditionelt er der også
oksemarv i sauce bordelaisen. Til den helstegte kalvefilet brugte jeg
reduceret pocheringslage som base for bordelaisesaucen. Pocheringslagen
var baseret på oksefond (kogt på okseskank) og urter +
rødvin (Crozes-Hermitage, 2005 fra Cave de Tain) og et lille
stykke røget spæk til at gi' lidt rygrad, men pas på
-- den røgede flæsk må aldrig komme til at dominere
saucen -- den skal kunne fornemmes meget, meget svagt. Afpuds fra
kalvefileten røg med i gryden, og der blev skummet ofte. Fonden
indeholdt naturligt marv og collagen, så bordelaisesaucen
jævnede sig selv, roux var ikke nødvendig. Syrebalancen
blev justeret med en anelse gastrique (på 12 års
balsamicoeddike og muscovadosukker). Jeg monterede ikke saucen med
smør, men det kan gøres, hvis der ønskes en mere
fyldig & cremet fornemmelse i mundhulen, men pas på
saltningen af saucen eller brug usaltet smør. For en tidligere
opskrift på bordelaise sauce se denne opskrift: Opskrift
på bøf af oksefilet med pommes anna, bacondrys,
oliventapenade på oksefedt - sauce bordelaise.
Vil til helstegt kalvefilet med efterårskompot & sauce
bordelaise
Køduskæringen, kalvefilet, er relativt let i sit udtryk --
men saucen er kraftig. Det tangerer måske smagsmæssigt
overkill af kødet, men vi drak en moden Hermitage (Gambert de
Loche, 1996) til retten, og jeg synes den fungerede fornemt sammen med
sauce, efterårskompot og kødet -- bare sørg for at
få en god stegeskorpe på kalvefileten. Bourgogne går
traditionelt godt til svampe og rødt kød, så det er
afgjort også en mulighed, gerne én flaske med en
kompleksitet til at matche rettens kraft.