Smagt
februar 200
Rhône - Crozes-Hermitage,
Alain Graillot, 2007
Jeg har tidligere skrevet om såvel Crozes-Hermitage-producenten Alain
Graillot som Crozes-Hermitage-vinene
og prisudviklingen, så denne gang vil jeg springe direkte til
smagenoten på den Graillots 2007-årgang. Jeg har
købt Graillots Crozes-Hermitage (og Saint-Joseph-vine, efter de
blev introduceret) i 5-6 år snart, og det er altid
spændende at smage en ny årgang. Dels for at sammenligne
den nye årgang med tidligere. Dels bliver det at smage vine fra
samme producent år efter år nærmest lidt af en
ritualiseret begivenhed. I takt med at man bliver ældre, og det
magiske element ved fx fødselsdage forsvinder, så er det
meget rart med den slags små traditioner. Kald mig nørd!
Graillot, Crozes-Hermitage, 2007
Ah - duften af purung syrah. Graillots Crozes kom til den danske
importør i begyndelsen af januar. Så det er svært at
komme tættere på at smage vinen yngre (med mindre vi taler
fadprøver smagt on location). Tonen i duften kaster mig tilbage
til karafler med helt, helt ung
syrahvin i Lyon -- værende det
sig enten vin de pays, Crozes-Hermitage el. Saint-Joseph, der ofte
serveres på byens bouchons.
Søren Frank, Berlingske Tidenenes chefanmelder, skrev på
et tidspunkt, at han foretrækker de store syrahvine fra den
nordlige rhônedal unge -- for dér udtrykker de bedst deres
typicitet -- med tiden bliver de mere og mere som andre store vine. Og
det kan der være noget om. Men som sagt, purung syrah er
svær at slå. Meget dyb næse med en tindrende ern
kerne af frugt, drueskal & en anelse bankede druestilke.
Litteraturen om Graillot er tvetydig i forholdet til, om druematerialet
afstilkes el. ej. Men jeg hælder til, at der en eventul
afstilkning kun er sket for en del af druematerialet. James Molesworth
fra Winespecator skriver, "While Maxime learned from a fairly
traditional winemaker (the elder Graillot
keeps some stems during
vinification and uses little to no new oak), he has become more
of a modernist, destemming fruit and using new oak for his top
cuvées.", mens Stephen Tanzer skriver (i forbindelse med
prestige-cuvéen La Guiraude) "Textbook syrah on the palate too,
offering flavors of sweet red and dark berries, olive tapenade and
candied flowers. Becomes spicier on the nervy, precise, long finish.
Graillot destems all of his fruit."
Maxime er Alains søn, og Maxine følger i faderens fodspor
som producent af Crozes-Hermitage -- Maxime Graillot producerer under
navnet Domaine des Lises.
Tilbage til Crozen fra 2007:
Barsk, stram, tanninsk er de første indtryk -- og det
hænger måske sammen med, at jeg smagte vinen direkte fra
kældren v. 13,5 grader -- og det er nok lige i underkanten til at
vinen kan udtrykke hele dens palet af smagsnuancer. Men syren er der,
tanninen er der -- og jeg synes, at jeg fangede en dybere ekstraktion i
2007-årgangen ift. fx 2006. Dyb tjære- og solbærsmag
træder frem efter temperaturen stiger lidt. En smule bordeauxsk
cedertræ og tobak i næse såvel som smag, toner af
nybrændte fade, selv om Graillot efter sigende kun skulle bruge
gamle fade -- (ét år gamle fade fra Bourgogne). Efter 20
minutter i glasset er der mere af det hele -- røg, tjære
samt mere udspillede aromaer af viol specifikt, og floralitet generelt,
en anelse oliven, jern, men kernen er stadig iskold mørk frugt
og mineralitet. Kræver nok lidt mere tid for at folde sig mere
ud. Graillot anbefaler selv, at vinene drikkes, inden de bliver
et år -- el. henlægges 3-4 år, så vidt jeg
husker. Generelt forekommer vinen mig en anelse mere overekstraheret,
end jeg er vant til for en ung Graillot.
Forslag til opskrifter, der matcher ung Crozes-Hermitage
Boeuf
bourguignon -- god sammen med mod Crozes-Hermitage
