Ribera del Duero - Flor de Pingus
2002, 2003 & 2004
I weekenden var jeg så heldig at smage Flor de Pingus
årgang 2002, 2003 & 2004. Vertikalsmagninger er altid
spændende. Men inden smagenoterne på vinene -- lidt
information:
Om Pingus & Flor de Pingus -- Myter, most & materiale
Pingus & Flor de Pingus har et eller andet, som de fleste andre
vine ikke har. Præcist hvad er svært at indkredse, men lad
mig gøre et forsøg. Jeg har hidtil ikke mødt et
menneske, der har smagt Pingus eller andenvinen Flor de Pingus, som
ikke brød sig om den. Det siges, at stor bordeaux kan ramme et
menneske i brystet på en ubeskrivelig facon, der balancerer
mellem åndenød og let ekstase. Jeg tror, den dunkle frugt
i Peter Sissecks vine rammer noget af det samme. Der er i alle vine
på tværs af årgang saftighed, dybde, mineralitet,
sødme, syre og balance. Hver mundfuld nærmest inviterer
til en tår mere -- for at forsøge at afdække, hvad
det er vinen indeholder.
Udbud og efterspørgsel er en del af forklaringen. I 2005
produceredes 4.800 flasker Pingus og 45.000 flasker Flor de Pingus.
Mængderne er små, og det er en del af forklaringen
på, hvorfor vinen har opnået kulstatus. 2002-årgangen
var vanskelig. Sisseck deklassificerede sin Pingusvin og blandede den i
andenvinen. På den ene side en demokratisering af
primærmosten -- nu kunne de mytiske dråber erhverves til en
langt mere tilgængelig pris. Men samtidig også en
måde at holde liv i myten om Pingus' storhed. Hullet i
årgangene skaber interesse. Lige så historierne om, hvordan
druematerialet sorteres på - ja - drueniveau i stedet for
klaseniveau. Det ta'r tid og koster penge.
Eksklusivitet er en strategi, der kræver enten emiment skuespil
eller sand kvalitet. Hvad angår Pingus & Flor de Pingus
hælder jeg til det sidste. Der er noget vinøst på
spil som er unikt. Årgang 2005 har opnået 97 Parker-point.
Det er meget. Pingus fik 98. Dermed topper den 2003-årgangen,
hvor Parker gav 93-95 til Flor de Pingus og 96-100 til Pingus.
Om producenten - Peter, "Pingus", Sisseck
Peter Sisseck er uddannet cand.agro. fra Landbohøjskolen i
København. Valget stod mellem at læse ønologi i
Frankrig, men uddannelsen i Danmark vandt. Kimen blev lagt ved arbejde
på forskellige vingårde i, bl.a. hos onklen Vinding Diers i
Bordeaux i af 80'erne. Vinding Diers er internationalt anerkendt for
sit arbejde med terrorir og gær & gæring. Han beviste
tidligt, at alle vinerier har deres eget gærmiljø. De
lokale gærstammer, naturligt forekommende på druernes
skind, har en stærk indflydelse på gæringens
forløb og den færdige vins duft og smag. Vinding Diers
fungerer i dag som konsulent for en række vinhuse. Se fx Rolfs
anmeldelse af Angelo
Rocca & Figli, Salneto, 2003. Sisseck har senere udtalt, at er
glad for, at ikke valgte at læse ønologi -- den biokemiske
viden er vigtigere. I 1995 tog Sisseck skridtet og blev selv vinmager.
Klassisk naturvidenskabelig uddannelse, familiemæssig
indføring & kærlighed til vin viste sig at være
en slagkraftig kombination. Metoden hed hård udvælgelse af
marker, druer og fade -- og så ellers minimal indblanding.
Naturen gør det bedst. Man mindes om Marcel Deiss.
Smagenoter -- Flor de Pingus 2002, 2003 & 2004
Vinene var åbnede, da vi fik dem. Efter sigende var samtlige
flasker åbnet samme dag -- dog med et par timers mellemrum. Vi
lagde ud med at tjekke proppernes tilstand og efterfølgende
dufte til de tre vine for at afgøre
smagsrækkefølgen. Kutyme er unge før gamle,
raffinerede før kraftige -- alkoholsvage før
alkoholkraftige. Vi endte med en rækkefølge der hed 2004,
2002 og 2003 baseret på et kompromis. Alkohomæssigt stiger
vinene en halv procent per årgang -- fra 13,5 i årgang 2002
til 14,5 i årgang 2004. Årgang 2003 virkede tungest og
kraftigst i glasset, så den blev serveret sidst. 2002 virkede
underligt svag i selskabet -- den var desværre ved smagning
præget af prop. På førstedagen viste det sig ved, at
der ligesom var et hul i midten af vinen - frugten var underlig tynd.
På andendagen var der kraftige spor i duften, vinen var
udrikkelig. En skam! Pingus-most eller ej.
Flor de Pingus 2004
Klart mest lovende næse af de tre årgange. Klassisk
Pingus-duft - købmandsbutik, urter, mint, saftighed.
Smagsmæssigt byder Flor de Pingus 2004 på et markant
tanninbid -- vinen går lige i gummerne -- men bidet følges
til dørs af en fin, dyb saftighed og balance. Brændte
toner, sødme, lidt rosin, fadpræg, lidt kanel,
kaffearomaer, meget, meget ekstraktrig vin.
Parker om 2004:
"In the wonderful 2004 vintage,
owner/winemaker Peter Sisseck has outdone himself. If I were just
starting to build a wine collection and had limited income, I can think
of no better foundation than a dozen bottles of 2004 Flor de Pingus. In
the context of the world’s great wines, it is a stupendous value, a
steal. It is 100% Tempranillo from very low yields and is aged 14
months in 100% new French barriques. Opaque purple in colour, it emits
already complex aromas of smoke, toast, coffee, blueberry, blackberry,
and liquorice. Lush on the palate, super ripe and sweet, as well as
multi-dimensional, this great effort can be drunk now, but I’d opt for
cellaring it for 6-8 years to allow further evolution."
The Wine Advocate om 2004:
"It comes from 100% estate
vineyards, biodynamically farmed. It, too, is 100% Tempranillo and is
aged 18 months in new French oak. It offers more of everything from its
splendid nose of cedar, smoke, charcaoal, blackberry, and blueberry to
its thick, superconcentrated, and layered mid-palate. The tannins are
totally concealed and the pure finish is remarkable long. The wine
deserves at least a decase of cellaring and should drink beautifully
for 25 years thereafter."
Flor de Pingus 2002
Markant mere flygtig næse. Let præg af noget urent. Alder?
Prop? Lettere udtryk, tynd frugt -- alder fornemmes tydeligt.
Fremstår vandigere end 2004 i glasset. Advarselslamperne blinker.
Syrlig tangerende det spinkle. Langt mindre ekstrakt end 03+04, skarp,
syrlig, underlig. Syg. Desværre!
Stephen Tanzer om årgang 2002:
ST - Bright medium ruby. Black
raspberry, tar, violet and roasted oak
on the nose. Thick, velvety and wonderfully sweet, with compelling
inner-mouth perfume and sap. Large-scaled, broad wine with superb
palate coverage. Finishes with big, chocolatey tannins and excellent
length. Peter Sisseck will not offer his grand vin Pingus in 2002; that
juice forms the backbone of Flor de Pingus, making this a wine to buy.
Flor de Pingus 2003
Mørkere end 02+04. Mindre mint & urter end 04. Klare
paraleller til 04 ellers. Lakrids, varmere toner i frugten end 04.
Fornemmelse af mindre garvesyre. Herbale toner, mindre saftig end 04.
Jeg har tidligere smagt Flor
de Pingus 2003 -- i februar. Smagenoten dengang lød:
"Mørk og kraftig smag -
solbær, blåbær - lakrids, kød, mokka og
tydeligt fadpræg - der er købmandsbutik over det. Lettere
ubalanceret forhold pt. mellem garvesyre og frugtsyre - men der er gode
chancen for, at vinen finder sig selv igen på et tidspunkt.
Fornem dybde & mineralitet. Meget koncentreret, men samtidigt
besidder vinen, paradoksalt nok taget det varme år i betragtning,
en art svært beskrivelig kølighed."
Parker om årgang 2002:
"The 2003 Flor de Pingus
exhibits an exuberant, expressive nose of crème de cassis,
graphite,
liquorice, smoke, espresso roast, and aged beef-like characteristics. A
superb texture, sweet tannin, and an opulent, voluptuous mid-palate and
finish. "
Jeg har tidligere smagt Flor de Pingus 2002 og 2003.
Da 02 var helt ung, var det en fabelagtig vin. Det svage skinner dog
mere og mere igennem. 03 er en anelse for varm i frugt og tone. Jeg
foretrækker klart 04. Smuk vin. Hvis der skulle sættes en
finger på noget, så er det balancen pt. -- vinen forekommer
lige ekstraheret nok. Jeg glæder mig til at smage 2005. Af
ældre årgange har jeg smagt Flor de Pingus 1999. Smagenote
her -- Flor
de Pingus 1999.
Mad - inspiration - madforslag, her; Vin, her; Hovedside, her