Opskrift på biksemad a la Rhône

Beaumes de venise og hvidløgBeaumes de venise, 2006 - côtes du rhône villages - La Chapelle notre Dame d'AubuneBiksemad a la rhône på tyndstegsfilet, røget bacon, og côtes du rhone - aspargeskartofler til


Der var en del tyndstegsfilet tilbage efter eksperimentet med tyndtegsfilet, rødbede, selleri og morkler (opskrift her: Tyndstegsfilet med morkelsauce). Jeg må indrømme, at jeg aldrig har været specielt glad for traditionel dansk biksemad med HP-sauce, spejlæg og andet godt. I stedet for at lave en traditionel gang biksemad, overvejede jeg, hvordan man ville bruge tiloversblevne kødstykker i et vinproducerende land. Tankerne røg mod syd - Rhônedalen i Frankrig og elementerne blev - 1) en sauce baseret på rødvin, skalotteløg og grov sennep; 2) langsomt opvarmet kød - tyndstegsfilet og røget flæsk/bacon; 3) kartofler stegt i andefedt med timian og hvidløg. Skalotteløgene kan med fordel tilsættes ad to omgange. I første omgang i kogningen af saucen - for at smagsmæsste og jævne. I anden omgang i lidt større stykker for at skabe et sprødt tilbehør til kødstykkerne.

Sauce

Grundsaucen blev kogt på en gakv flaske Beaumes de venise, Côtes du Rhône-villages, 2006. Først blev ca. 4 deciliter vin  kogt op med 4 fed hvidløg. Derefter blev sauteret skalotteløg og røget spæk/bacon tilsat. Grov sennep, timiankviste, oksefond (fra tilberedningen af tyndstegsfileten). Saucen blev kogt igennem og tilsmagt med salt og sort peber (Keralapeber).

Tyndstegsfilet til biksemaden

Tyndstegsfilet marinerer i olivenolie, salt og peberTyndstegsfilet og bacon - røget flæsk

De overskydende stykker tyndstegsfilet blev skåret i store firkanter og marineret i olivenolie, salt og god peber. Hvis biksemad tilberedes på køleskabskoldt kød, vil kødet højst sandsynligt blive tørt, trevlet og kedeligt. Det er nødvendigt at temperere til stuetemperatur, inden tilberedningen. Når saucen er kogt færdig, pocheres kødstykkerne i saucen ved ca. 70-80 grader i 10 minutter. Kødet er allerede tilberedt, så der er ingen grund til at koge det i længere tid.

Opskrift på ovnbagte aspargeskartofler

Aspargeskartofler med andefedt og timiankvisteAspargeskartofler stegt i andefedt med timian og hvidløg

Halvdelen af aspargeskartoflerne blev skrællet, den anden halvdel blot skrubbet. Kartoflerne kom i en bradepande med timian, hvidløg (i hele fed), sort peber og andefedt.


Anretning af biksemad & ovnbagte aspargeskartofler

Biksemad på côtes du rhône-vin - beaumes de venise, 2006 - tyndstegsfilet og røget bacon


Forslag til vin, der matcher rhône-biksemaden & de ovnbagte aspargeskartofler

Sydlig Rhône - fx Rasteau, Cairanne eller en Côtes-du-Rhône villages.



Mad - inspiration - madforslag, her; Vin, her; Hovedside, her

(c) 2007 - Kasper Bergholt