Om Alain Graillot, Crozes-Hermitage og prisudviklingen
Jeg har tidligere skrevet om Alain
Graillot, som den danske importør betegner som
Rhônedalens bedste producent af Crozes-Hermitage. Det tangerer at
tage munden lidt for fuld, synes jeg, når man tager i
betragtning, at der findes fremragende vine fra producenter som Domaine
Belle, Chave (Yann), Colombier,
DomaineDesRemizières. I min bog står Bernard (&
Yann Chave) som noget af det ypperste inden for Crozes. Hans
årgange 1999-2001 var tindrende klare i deres udtryk af syrah.
Kølige, elegante og saftige kombineret med markant
krudtrøg og bacontoner. Fremragende vin. De kostede vist omkring
75 kroner flasken dengang. De senere årgange er knapt så
traditionelle/klassiske og rene i udtrykket. Etiketterne er blevet mere
moderne, og det er vinen desværre også. Det rykker
dog ikke ved, at fx Le Rouvre i årgang 2004 smager intet mindre
end fantastisk. Smagenote på Chaves
Crozes-Hermitage, 2001 -- vin fra vinstokke, der er mellem 18 og 40
år fra områder i Mercurol, LaRoche de Glun,
and Pont d’Isère, relativ sen & manuel
høst og ingen brug af kulturgær. Jeg står ikke alene
med min kærlighed til Chaves crozes-vine. "La revue du Vin de
France" har givet Y.
Chaves Crozes-hermitage-vine fine anmeldser siden 1998. James
Molesworth, vinkritiker for The Wine Spectator, skrev i
novemberudganven 2006 -- "You may not have heard of this domaine
before, but it won't be a secret much longer. Chave is making
superb wines"
Der er sket noget med priserne på god Crozes-Hermitage, må
man sige. Graillot ligger på 160,- i årgang 2006.
Remizieres på henholdsvis 115,- og 165,- for Cuvée
particulaire & CuvéeChristophe.
Philipson har haft Guigals Crozes
på tilbud i årgang 2003, som fik fine Parker-anmeldelser.
Graillot trådte
ind på
vinscenen i 1985 efter en karriere inden for landbrugsindustrien.
Graillot og vinene blev hurtigt anerkendt af vinproducenter,
vinskribenter og forbrugere. I dag fungerer Graillot i stigende grad
som rådgiver for unge producenter.
Om Crozes-Hermitage-appellationen
Crozes-Hermitage er den største enkeltappellation i den nordlige
rhônedal. Appellationens centrum er Hermitage-bjerget, hvor nogle
af verdens største (syrahbaserede) vine produceres, men den
AOC-stemplede vinmarker begynder ca. 10 km fra Tain (l'Hermitage).
Historisk er Crozes-Hermitage ikke synderligt velbeskrevet. En
reference fra 1846 fremhæver vinene for deres lighed med
Hermitage-vinene. Det er værd at holde for øje, for
på det tidspunkt brugtes Hermitage-mosten til at give rygrad,
syre og frugt til Bordeaux-vinene i svage år. I dag ville den
praksik på ingen måde gå an. Dengang skrev man blot
'Hermitagée' på etiketterne, og så var det
dét. Appellationen stammer fra 1937, og den blev udvidet i 1947.
Den eneste tilladte røde druesort er syrah, som i alle andre
appellationer i den nordlige del af rhônedalen. Der laves
også hvidvin i området -- på Marsanne & Rousanne,
men rødvinene udgør klart den største del af
produktionen. Det siges ofte, at det kun er i Côte-Rôtie,
det er tilladt at tilsætte hvide druer til vinene, men reglerne
for Crozes-Hermitage AOC tillader op til 15%. De færreste
producenter gør det dog.
Crozes-Hermitage udgøres i dag af rundt regnet 1.200 ha
vinmarker, og der
produceres ca. 44.000 hektoliter vin årligt. Jordforhold og
soleksponeringen varierer. Kvalitetsmæssigt er der utrolig
spændvidde i Crozes-Hermitage -- fra simple supermarkedsvine til
omkring 50 kroner, der er en skygge af den ægte vare. Tynde og
splattede og uden tydelig syrahkarakter. I den anden ende af spektret
er der dels de mere moderne vine med vægt på frugt og
tyngde og velintegreret fad -- fx Tardieu-Laurent, dels meget
traditionelle, stringente crozes-vine, som kan være svære
at drikke unge. Graillot ligger nok et sted midt imellem. De kendteste
vine i den bedste ende Jaboulets Crozes-Hermitage 'Thalabert' &
Graillots top-cuvée 'La Guiraude'. Thalabert kommer fra
enkeltparceller med gamle vinstokke, hvorimod Graillots
prestigecuvée sammensættes forskelligt fra år til
år. Halvdelen af de producerede syrah-druer vinificeres af Cave
de Tain. Jaboulet ta'r en god portion af den sidste halvdel.
Kooperativet i Tain producerer en række forskellige udgaver fra
den letdrikkelige, frugtige "Fine Fleur de Crozes", hvor druerne
afstilkes helt, via standardcuvéen "Crozes-Hermitage", der
vinificeres mere traditionelt, til "Les Hauts du Fief, cuvée
prestige", der kommer fra en udvalgt parcel af udvalgte druer og
får længere tids fadlagring. I 2008 åbner der en ny
restaurant og VIP-smagelokaler i Gambert de Loches (stifteren af Cave
de Tain og Hermitage-producent) tidligere palæ midt i
Hermitage-markerne.
Smagenote på Graillots Crozes-Hermitage, 2006
Flot farve. Violet skær.
Let uklar, ufiltreret. Kirsch i næsen -- let bitterhed,
kirsebærsten. Lettere atypisk næse for ung syrah fra
Crozes. Raspende tannin, lakrids, viol, floralitet, lang eftersmag.
Ikke helt i balance pt., synes jeg. Peber, jod + blod. Orangeskal.
Valpolicella-agtig. Lettere en-dimensional til at begynde med. Iltning
hjæper -- granitnoter + bedre markeret mineralitet trænder
frem efter 20 minutters tid i glasset. Lidt kaffe + mørk
chokolade. Klart udviklingspotentiale. Graillot selv anbefaler, at
vinene drikkes inden for 1-2 år eller får lov at ligge i
5-6 år. Smagt af Riedel Vinum Syrah & Holmegaard Cabernet.
Smagenote fra The Wine Spectator, Daily pick, juli 2008.
"Ripe and focused, with tasty plum
sauce, black licorice snap, violet and graphite notes. Tangy iron notes
enliven the stylish finish. Nicely done. Drink now through 2012. 8,000
cases made."
Forslag til opskrifter, der matcher (ung) Crozes-Hermitage
Importøren Bichel anbefaler haresteg som et godt match til
Graillots nordlige syrah, hvor vinen matcher kødets animalske
toner. Bichel nævner også, at crozes er populær
på de parisiske bistroer -- steak, fritter og saftig syrah er et
klassisk match. I Lyon har jeg drukket kraftigt nedkølet ung
crozes til en række måltider i den mere rustikke ende.
Chaves Crozes har tidligere været husvinen på Bocuses
bistroer, men den var ikke på kortet, da jeg forbi Le Nord i
2006. Lam og Crozes-hermitage fungerer også godt.
Jeg har tidligere tonet en klassisk côte de boeuf med pommes
anna, sauce bordelaise & olivendrys til at matche én af
Graillots vine, nemlig hans Saint-Joseph 2005. Retten vil også
gå fint i spænd med Crozes'en. Rødvinsbraiseret
okseskank kunne også være en mulighed. Jeg har med held
drukket Chaves Crozes til braiserede andelår med choucroute og
ovnbagt selleri, persillerod og kraftig rødvinssauce. Colombiers
Crozes har jeg drukket til culotte af ungkvæg med aligot, bagte
tomater og baconbønner -- også et godt match. Slutteligt
vil garvesyre & frugtniveauerne også gå godt i
spænd med en omgang confit de canard med pommes sarladaises.
